Viden/Guide

Opfølgning efter første konsultation i en kosmetisk klinik

Når konsultationen er slut, er beslutningen ofte ikke taget. Guiden hjælper jer med at sikre, at patienten ved, hvad der er aftalt, hvem hun kan spørge, og hvad der eventuelt sker som det næste, uden at presse på en beslutning. Den kan bruges med jeres nuværende medarbejdere og systemer.

Start guidenGå til tjeklisten
Guiden er gratis og kræver ingen kontaktoplysninger.
I GUIDEN
01Efter konsultationen02Hvad er god opfølgning03Patientens perspektiv04Information og betænkningstid05Før patienten går06Spørgsmål bagefter07Hvilken kontakt må I tage08Hvad siger forskningen09Mål arbejdsgangen10Kom i gang11Væxters rolle12Spørgsmål og svar
01 · Efter konsultationen

Konsultationen er slut, men beslutningen er ikke taget

Tiden mellem første konsultation og en eventuel behandling er en overgang med mange mulige udfald. Situationerne her er illustrative. De beskriver ikke målte forhold i danske kosmetiske klinikker.

01Patienten vil læse informationen igen og tænke over mulighederne.
02Hun kommer i tanke om et spørgsmål, efter hun er kommet hjem.
03Behandleren og receptionen er ikke helt enige om, hvad der blev aftalt som næste skridt.
04Patienten tror, at klinikken kontakter hende. Klinikken tror, at hun selv vender tilbage.
05Hun ønsker en behandlingstid, men krav om konsultation eller betænkningstid skal først være opfyldt.
06Personen har besluttet, at hun ikke ønsker at gå videre.
07Receptionen får et spørgsmål om behandling eller bivirkninger, som skal videre til sundhedspersonalet.
PatientenKan gå hjem uden at vide, hvad der er aftalt, eller vente på en kontakt, der ikke kommer.
MedarbejderneBruger tid på at finde ud af, hvad der blev sagt, og hvem der skulle gøre hvad.
Klinikkens overblikHar svært ved at se, hvilke aftaler der er åbne, og hvilke spørgsmål der venter på svar.
HYPOTETISKSamme konsultation, to måder at afslutte den på
Uklar overdragelse
01Behandleren siger: "Tænk over det, og så finder vi ud af det."
02Patienten går forbi receptionen, som er i telefonen.
03Tre dage senere skriver hun og spørger, om nogen ville ringe.
04Ingen kan se, hvad der blev aftalt, og behandleren har fri.
Ingen har gjort noget forkert. Men patienten ved ikke, hvem hun skal spørge, og klinikken ved ikke, hvad den har lovet.
Tydelig arbejdsgang
01Behandleren svarer på spørgsmål og fortæller, hvordan patienten kan spørge mere bagefter.
02Patienten vil gerne tænke og foretrækker selv at vende tilbage.
03Det noteres i bookingsystemet: "Vender selv tilbage. Faglige spørgsmål til behandler B."
04Patienten går med en skriftlig information og klinikkens kontaktoplysninger.
Patienten har ikke booket, og det er heller ikke målet. Begge parter ved, hvad der er aftalt.
02 · God opfølgning

Opfølgning betyder ikke, at I ringer til alle

En god opfølgning kan have mange former. Fælles for dem er, at både patienten og klinikken ved, hvad der er aftalt.

01Patienten ved, hvordan hun selv kan kontakte klinikken.
02Et spørgsmål gives videre til den rette sundhedsperson.
03Et aftalt opkald håndteres af en ansvarlig medarbejder.
04Klinikken bekræfter en aftale, patienten selv har ønsket.
05En beslutning om at vente eller sige nej bliver respekteret.
ET TYDELIGT NÆSTE SKRIDT
✓Begge parter ved, hvad der er aftalt.
✓Der er én ansvarlig for det administrative næste skridt.
✓Patienten bestemmer, om og hvordan hun vil kontaktes.
✓"Vender selv tilbage" og "nej tak" er afsluttede udfald.
AT FORSØGE AT FÅ ALLE TIL AT BOOKE
×Alle kontaktes efter et fast antal dage, uanset hvad der er aftalt.
×Tvivl behandles som noget, der skal overvindes.
×Påmindelser bruges til at fremskynde en beslutning.
×Antallet af bookinger bliver målet for konsultationen.
03 · Patientens perspektiv

Hvorfor patienten kan have brug for tid

At patienten ikke beslutter sig med det samme, er ikke et problem, der skal løses. Det er ofte et tegn på, at hun tager informationen alvorligt.

Det kan patienten have brug for
01Informationen kan være ny eller omfattende.
02Hun vil måske overveje pris, praktiske forhold og egne forventninger.
03Hun kan ønske at tale med en pårørende eller en bisidder.
04Spørgsmål kan først opstå bagefter.
05Hun kan være i tvivl om, hvad der er aftalt, eller hvem der svarer.
06Hun kan beslutte, at behandlingen ikke er det rette valg for hende.
Gør det let at vende tilbage
✓Giv det vigtigste med på skrift, fx hvem hun kan kontakte, og hvordan.
✓Fortæl, hvilken kanal der er egnet til spørgsmål om behandling.
✓Sig tydeligt, hvem der svarer på faglige spørgsmål.
✓Fortæl, at hun er velkommen til at vende tilbage, også senere.
✓Spørg, om hun ønsker kontakt, i stedet for at antage det.
Patienten skylder ikke klinikken et svar. Muligheden for at vende tilbage er en service, ikke en forventning.
04 · Information og valg

Information, betænkningstid og patientens valg

Patienten skal have relevant information og mulighed for at træffe en informeret beslutning. Hvilke krav der gælder, skal vurderes for den konkrete behandling efter de gældende regler. Afsnittet giver generel information og erstatter ikke en konkret faglig eller juridisk vurdering.

MYNDIGHEDBetænkningstid ved visse behandlingerStyrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der ved mindre kosmetiske behandlinger, fx filler i læber, botox og peeling, skal være mindst to dages betænkningstid fra konsultation til behandling. Styrelsen skriver også, at behandleren skal oplyse om risici og mulige bivirkninger. Fristen gælder ikke som en generel regel for alle behandlinger.Styrelsen for Patientsikkerhed: Fillers uden filter ↗
MYNDIGHEDInformeret samtykkeStyrelsen for Patientsikkerhed beskriver patientens ret til informeret samtykke: at patienten selv bestemmer over sin behandling på baggrund af den information, hun har fået, og at hun kan trække sit samtykke tilbage.Styrelsen for Patientsikkerhed: Informeret samtykke ↗
PLANLÆGNING ÆNDRER IKKE KRAVENE
·Et ønske om at planlægge en tid ændrer ikke kravene til information, samtykke og betænkningstid.
·Patienten skal kunne stille spørgsmål til sundhedspersonalet, sige nej og ændre mening.
·Beslutningen skal ikke fremskyndes med påmindelser eller salgsargumenter.
·Receptionen kan hjælpe med det praktiske, men foretager ikke en faglig vurdering.
05 · Før patienten går

Hvad kan klinikken aftale, før patienten går?

Syv trin, som I kan tilpasse. Registrér aftalen i de systemer, I allerede bruger, hvor det er relevant og tilladt, og lad faglige oplysninger blive i kernesystemerne.

1SUNDHEDSPERSONALE
Afslut den faglige samtaleOg sørg for, at patienten ved, hvor hun kan stille flere spørgsmål.
2PATIENT
Patienten vælgerVender selv tilbage, har et konkret spørgsmål eller ønsker en aftalt kontakt.
3BEGGE
Afklar en eventuel kontaktHvad den handler om, hvem der kontakter, hvilken kanal og hvornår.
4BEGGE
Aftal ansvaretReception og behandler ved, hvem der har det administrative næste skridt.
5RECEPTION
Dokumentér aftalenI de eksisterende systemer, hvor det er relevant og tilladt. Ingen parallel registrering.
6ALLE
Respektér et nejØnsker patienten ikke kontakt eller ikke at fortsætte, respekteres det.
7SUNDHEDSPERSONALE
Faglige oplysningerVurderinger og helbredsoplysninger håndteres i klinikkens kernesystemer.
FORMULERINGER, I KAN TILPASSE
HVORDAN PATIENTEN SELV KAN KONTAKTE JER
"Hvis du får spørgsmål, kan du ringe til os på [telefonnummer] i [åbningstider]. Spørgsmål om behandlingen giver vi videre til [behandler]."
OM PATIENTEN ØNSKER KONTAKT
"Vil du helst selv vende tilbage, eller vil du gerne have, at vi ringer til dig? Begge dele er helt fint."
NÅR ET SPØRGSMÅL ER FAGLIGT
"Det er et spørgsmål til behandleren. Jeg giver det videre, og så kontakter hun dig [tidspunkt]."
NÅR PATIENTEN VIL TÆNKE ELLER SIGER NEJ TAK
"Selvfølgelig. Tag den tid, du har brug for. Du er altid velkommen til at kontakte os."
Formuleringerne er administrative og neutrale. De giver ikke råd om behandling.
06 · Spørgsmål bagefter

Når patienten har spørgsmål bagefter

Receptionen kan sørge for, at spørgsmålet når frem til den rette person. Den skal ikke gætte på et fagligt svar.

Praktisk spørgsmålAdresse, tidspunkt, pris eller hvordan man booker.Receptionen kan svare
Spørgsmål om behandlingenEgnethed, risici, medicin, bivirkninger eller forventet resultat.Sundhedspersonalet svarer
Ønske om en ny samtalePatienten vil gerne tale med behandleren igen.Receptionen booker, behandleren tager samtalen
Usikker kategoriReceptionen er ikke sikker på, om spørgsmålet er praktisk eller fagligt.Behandles som fagligt
Når spørgsmålet skal videre
01Notér kort, hvad spørgsmålet drejer sig om, uden flere helbredsoplysninger end nødvendigt.
02Giv det til den relevante sundhedsperson efter jeres egne retningslinjer.
03Fortæl patienten, hvem der vender tilbage, og omtrent hvornår.
04Gør det synligt, at spørgsmålet afventer svar fra sundhedspersonalet.
05Følg op, hvis svaret ikke er givet til den aftalte tid.
06Luk opgaven, når patienten har fået svar.
MYNDIGHEDIngen helbredsoplysninger på smsDatatilsynet skriver, at følsomme eller fortrolige oplysninger normalt ikke kan sendes sikkert som sms. Skriv kun det nødvendige i en administrativ besked, og bed ikke patienten beskrive sit spørgsmål om behandling i en sms.Datatilsynet: Ugens sikkerhedstip, februar 2024 ↗
GUIDEMere om administrative og faglige henvendelser
→
07 · Kontakt

Hvilken kontakt må klinikken tage?

Om en besked er markedsføring, afhænger af dens faktiske formål, indhold og sammenhæng. At en person har været til konsultation, er ikke i sig selv en generel tilladelse til at sende markedsføring.

Kontakt, patienten har bedt omEt opkald eller en besked til et bestemt formål, som patienten selv har ønsket.Gælder det aftalte formål
Praktisk besked om en aftaleBekræftelse eller påmindelse om en tid, der allerede er booket.Typisk en servicemeddelelse
Invitation til at bookeEn opfordring til at booke en behandling, som patienten ikke selv har bedt om.Kan være markedsføring
Tilbud og kampagnerEn besked med tilbud, rabatter eller andet salgsindhold.Markedsføring: kræver som udgangspunkt samtykke
MYNDIGHEDSamtykke og den snævre undtagelseElektronisk markedsføring kræver som udgangspunkt modtagerens forudgående samtykke. Forbrugerombudsmanden beskriver en undtagelse for tidligere kunder, men den har konkrete betingelser, blandt andet om hvordan kontaktoplysningen blev givet, og hvilke produkter beskeden må handle om. Den er ikke en generel tilladelse. En aftale om ét opkald er heller ikke automatisk et samtykke til markedsføring.Forbrugerombudsmanden: Uanmodede elektroniske henvendelser ↗
INGEN SKABELON ER AUTOMATISK LOVLIGGuiden giver ikke juridisk rådgivning, og formuleringerne i den er ikke godkendte beskedskabeloner. Den konkrete vurdering afhænger af jeres beskeder, kanaler og grundlag. Er I i tvivl, så søg rådgivning, før I sender noget.Læs om datasikkerhed →
08 · Forskning

Hvad siger undersøgelserne?

Vi har ikke fundet forskning i opfølgning efter konsultationer i danske kosmetiske klinikker. Studierne her kommer fra andre dele af sundhedsvæsenet og mange lande. De kan belyse værdien af forståelig information og tydelige overgange, men dokumenterer ikke en bestemt effekt hos jer.

FORSKNING · COCHRANE 2024Beslutningsstøtte til patienter
209randomiserede studier
107.698deltagere

Deltagere, der brugte beslutningsstøtte, fik bedre viden om deres muligheder, følte sig bedre informeret og var oftere aktive i beslutningen. Der var ingen forskel i fortrydelse. Beslutningsstøtten var konkrete hjælpemidler som pjecer, video eller web, der beskriver valget, mulighederne og fordele og ulemper.

Forbehold: Studierne handler mest om fx kræftscreening, hjertebehandling og operationer. En almindelig opfølgningsbesked er ikke beslutningsstøtte, og resultaterne kan ikke overføres direkte til kosmetiske konsultationer.

Stacey m.fl., Cochrane Database Syst Rev 2024 ↗
FORSKNING · 2009At huske, hvad der blev sagt

En systematisk gennemgang så på tiltag, der skal hjælpe patienter med at huske information fra en konsultation, fx skriftligt materiale, lydoptagelser og spørgeark. Skriftlige og optagede instruktioner så ud til at forbedre erindringen i de fleste situationer, men ikke alle studier af skriftligt materiale fandt en effekt.

Hvad I kan tage med: Det kan hjælpe, at patienten får det vigtigste med hjem på skrift. Effekten afhænger af tiltag og sammenhæng, og studiet handler ikke om kosmetiske klinikker.

Watson og McKinstry, J R Soc Med 2009 ↗
FORSKNING · 2015Overgange set fra patienten

En kvalitativ gennemgang af 20 studier fra 10 lande samlede patienters oplevelser ved overgangen mellem egen læge og hospital. Patienter beskrev blandt andet modstridende information og forsinkelser. Hvor det var uklart, hvem der koordinerede, påtog patienter eller pårørende sig ofte selv rollen.

Forbehold: Handler ikke om kosmetiske konsultationer, men kan give perspektiv på, hvorfor patienten skal vide, hvem der har næste skridt.

Sampson m.fl., BMJ Open 2015 ↗
09 · Mål

Sådan ser I, om arbejdsgangen fungerer

Mål på, om aftaler bliver holdt, ikke på hvor mange der booker. Definér, hvad I tæller, før I sammenligner perioder, og brug data, der allerede findes.

01Aftalte administrative opfølgninger med en tydelig ansvarlig.
02Aftalte opfølgninger, der stadig venter efter det aftalte tidspunkt.
03Spørgsmål sendt til sundhedspersonalet, som endnu ikke har svar.
04Hvor ofte patienter må kontakte jer igen for at finde ud af, hvad der sker.
05Medarbejdernes oplevelse af, om overdragelserne er tydelige.
40 første konsultationer på én månedHYPOTETISK
12booket behandling
8vender selv tilbage
6kontakt aftalt
5nej tak
9intet udfald registreret
2 af 6aftalte kontakter venter stadig efter det aftalte tidspunkt
3spørgsmål til behandlerne mangler svar
Hvad tallene kan og ikke kan sige
01Det tydeligste signal er de 9 uden registreret udfald. Det er ikke det samme som nul, men et tegn på, at overdragelsen mangler.
02De 2 ventende kontakter og 3 ubesvarede spørgsmål er konkrete opgaver, der kan løses nu.
03De 5 nej tak er afsluttede udfald, ikke tabte patienter.
0412 bookinger siger ikke noget om, hvorvidt patienterne fik god information, eller om behandlingen var passende.
05Med 40 konsultationer kan én travl uge flytte tallene meget. Se på flere måneder.
06Tallene kan findes i bookingsystemet, hvis udfaldet noteres ét fast sted.
10 · Kom i gang

En plan for reception og behandlere

Gennemgå planen sammen. Den kræver ikke et nyt system eller et regneark med patientoplysninger.

TRIN 1Vælg ét områdeÉn type konsultation eller én administrativ overdragelse.
TRIN 2Undersøg i dagHvad får patienten at vide om næste skridt, og af hvem?
TRIN 3Afklar svareneHvem besvarer praktiske spørgsmål, og hvem besvarer faglige?
TRIN 4Respektér valgetHvordan noteres og respekteres patientens ønske om videre kontakt?
TRIN 5Gør status synligAnsvar og status i de eksisterende systemer, hvor det er muligt.
TRIN 6AfprøvI en afgrænset periode, fx seks uger.
TRIN 7Justér sammenGennemgå erfaringerne med reception og behandlere.

Tjekliste til et fælles møde

Klik for at markere. Gemmes ikke.
VÆXTER · UNDER UDVIKLING

Væxters mulige rolle

Væxter er et modulært operationelt system under udvikling. Det er tænkt til at understøtte administrative overdragelser og synlig opfølgning omkring jeres eksisterende booking-, journal-, telefoni- og kommunikationssystemer, fx hvem der har ansvaret for en aftalt kontakt efter konsultationen.

Synlig aftale efter konsultationenHvad der er aftalt, og hvem der har det næste administrative skridt.
Færre manuelle overdragelserSå en aftalt kontakt ikke afhænger af, at nogen husker den.
Overblik over åbne spørgsmålHvilke spørgsmål venter på svar fra sundhedspersonalet.
Omkring jeres systemerUden at erstatte booking eller journal og uden dobbeltregistrering.
Menneskelig supportVæxters egen support er mennesker, ikke en chatbot.
ØNSKET ARBEJDSGANG, IKKE FÆRDIG FUNKTIONVæxter lover ikke automatiske beskeder, færdige integrationer eller bestemte resultater. Hvad der er muligt hos jer, afhænger af jeres systemer, datagrundlag og afprøvning. Væxter træffer ingen sundhedsfaglige beslutninger og vurderer ikke, om en patient bør behandles.
GUIDEGenbooking efter besøg
→
GUIDEMindre unødvendig administration
→
LØSNINGNye henvendelser
→
LØSNINGGenbooking
→
12 · Spørgsmål og svar

Korte svar på de typiske spørgsmål

Alle spørgsmål og svar →
Skal vi kontakte alle efter en konsultation?

Nej. Spørg patienten, om hun ønsker kontakt, eller om hun selv vil vende tilbage, og hold jer til det aftalte. Det vigtigste er, at hun ved, hvordan hun kan nå jer.

Hvad gør vi, hvis patienten gerne vil tænke?

Respektér det. Fortæl, hvordan hun kan kontakte jer, og hvem der svarer på faglige spørgsmål, og notér, at hun selv vender tilbage, medmindre hun ønsker en aftalt kontakt.

Hvem skal svare på spørgsmål om behandling og risici?

Klinikkens sundhedspersonale. Receptionen kan give spørgsmålet videre og fortælle patienten, hvem der vender tilbage og hvornår.

Må receptionen hjælpe med at planlægge en tid?

Ja, med det praktiske. Men et ønske om at planlægge ændrer ikke kravene til information, samtykke og betænkningstid, og receptionen foretager ikke en faglig vurdering.

Gælder der altid samme betænkningstid?

Nej. Styrelsen for Patientsikkerhed beskriver mindst to dages betænkningstid for visse mindre kosmetiske behandlinger. Kravene skal vurderes for den konkrete behandling efter de gældende regler.

Må vi sende et tilbud efter konsultationen?

Et tilbud er markedsføring, og elektronisk markedsføring kræver som udgangspunkt samtykke på forhånd. At personen har været til konsultation, er ikke i sig selv en tilladelse. Søg rådgivning, hvis I er i tvivl.

Hvordan undgår vi, at en aftalt opfølgning bliver glemt?

Notér den ét fast sted med en ansvarlig og et tidspunkt, og gennemgå åbne aftaler på et fast tidspunkt hver uge.

Er manglende booking et tegn på en dårlig konsultation?

Ikke nødvendigvis. Patienten kan have brug for tid eller beslutte, at behandlingen ikke er det rette for hende. Et velinformeret nej tak kan være et godt udfald.

Hvordan måler vi, om arbejdsgangen fungerer?

Se på, om aftaler bliver holdt: hvor mange opfølgninger der har en ansvarlig, hvor mange der venter efter aftalt tid, og hvor mange spørgsmål der mangler svar. Ikke kun på antallet af bookinger.

Kan Væxter garantere, at flere patienter booker behandling?

Nej. Det er heller ikke målet. Væxter er under udvikling og er tænkt til at støtte tydelige administrative overdragelser. Hvad der er muligt, afhænger af jeres systemer og en fælles afprøvning.

KILDER I GUIDEN
Styrelsen for Patientsikkerhed: Fillers uden filter ↗Myndighed. Kosmetiske behandlinger, risici og betænkningstid.Styrelsen for Patientsikkerhed: Informeret samtykke ↗Myndighed. Patientens rettigheder.Forbrugerombudsmanden: Uanmodede elektroniske henvendelser ↗Myndighed. Markedsføring, samtykke og servicemeddelelser.Datatilsynet: Bed ikke dine kunder sende følsomme eller fortrolige oplysninger på sms ↗Myndighed. Sikkerhedstip fra februar 2024.Stacey m.fl.: Decision aids for people facing health treatment or screening decisions (Cochrane, 2024) ↗Forskning. Systematisk gennemgang, 209 randomiserede studier.Watson og McKinstry: A systematic review of interventions to improve recall of medical advice in healthcare consultations (2009) ↗Forskning. Systematisk gennemgang af tiltag for erindring.Sampson m.fl.: Patients' perspectives on the medical primary–secondary care interface (BMJ Open, 2015) ↗Forskning. Kvalitativ gennemgang, 20 studier fra 10 lande.

Vil I tale om tiden efter konsultationen?

Fortæl os, hvordan en første konsultation afsluttes hos jer i dag, og hvem der har ansvaret for et eventuelt næste skridt. Så ser vi sammen på, hvor overdragelserne kunne blive tydeligere, og om Væxter er relevant for jer.

Book et kort møde
Mødet er uforpligtende. Hvilke systemer Væxter kan arbejde sammen med hos jer, skal undersøges, før vi lover noget.